På Jesu tid omfattede romerriget, Imperi-
um Romanum, Middelhavslandene frem til 
Eufratfloden mod øst. År 63 f.Kr. blev Syri-
en med Palæstina en romersk provins. He-
rodes den Store og hans efterfølgere var 
alle under romersk overhøjhed.
   Cæsar (48-44 f.Kr.) havde sikret jøderne 
i riget ret til at praktisere deres tro. Det fik 
betydning for kristendommens udbredelse 
via jødernes synagoger, hvor Paulus altid 
begyndte sit virke.
   Overalt anlagde romerne gode veje og 
forbedrede skibsfarten. Den første enerå-
dende kejser, Augustus (27 f.Kr.-14 e.Kr.), 
var en dygtig politiker og hersker. Han ind-
førte en effektiv forvaltning. Lov og orden 
og fred blev sikret i det store rige. Det nød 
Paulus godt af flere gange (ApG18,12-16; 
19,35-40). Han taler da også positivt om 
statsmagten (Rom 13,1-7).